Dette website er foreningen, som står bag organiseringen af butikken. Hvis du vil se nærmere om aktuelle varer og åbningstider gå til Brugsens facebookside eller Coops butiksside.

16-05-2023


Nyhedsbrev Maj 2023

Tirsdag den 25. april, afholdt Vores Brugs på Røsnæs generalforsamling i forsamlingshuset. 

2022 var for mange forretningsdrivende incl. Vores Brugs et svært år, hvor inflationen og de høje energipriser pressede os alle. 

Vores Brugs var særligt hårdt ramt af de stigende elpriser, hvilket betød en merregning i forhold til 2021 på 70000 kr.

Pålægskøleren gik i stykker og skulle repareres for 80000 kr. Omsætningen i Vores Brugs faldt markant i forhold til 2021.

Den faldende omsætning var et ”normalbillde” for de fleste købmænd på landsplan. Kunderne benyttede i langt større grad discountforretningerne. 

Situationen i Vores Brugs på Røsnæs er kritisk. Resultatet for 2022 var et underskud på 480000 kr. 

 

Vi tror fortsat på, at vi kan lykkedes med Vores Brugs på Røsnæs og har endnu opbakning i Coop og banken.

Virkeligheden er dog den, at såfremt Vores Brugs på Røsnæs ikke genererer et 0 eller positivt resultat for 2023, så vil Vores Brugs på Røsnæs være lukket i 2024, så tid en faktor. 

 

For at VI skal lykkedes kræver det en straks markant adfærdsændring af os der bor på Røsnæs, hvad enten vi er sommerhusejere eller fastboende. 

Vi kan ikke alene spare os til overlevelse, vi er dybt afhængige af, at vi alle tilvælger Vores Brugs på Røsnæs, hvor vi i langt større grad skal fastholde og skabe det ejerskab det kræver, for at sikre den fortsatte drift. 

 

Pt. Arbejder Bestyrelsen, Ninna & det øvrige personale og baglandet i Coop med følgende: 

  • Ansøgning om ”energi/eltilskud for 2022 maksimalt 50000 kr. kan opnås” Er afsendt. 
  • Ansøgning om fondsmidler igennem LandogLiv. Ansøgningsfrist 31 maj. Pt. Er vi ved at udfærdige ansøgning. 
  • Ansøgning til Bagoffovn og udstyr samt fryserkapacitet. 
  • Etablering af Bagoffovn, der skal understøtte omsætningen. 
  • Etablering af sponsortavle, der skal hænge i Brugsen, vi er i gang. 
  • Fokus på vores elforbrug/energiforbedring, selvom elpriserne er tilbage på 2021 niveau. 
  • Fokus på tiltag, der kan øge omsætningen, herunder Ja`tak tilbud. 
  • Kommunikation: Vi indfører et nyhedsbrev, der vil kunne ses på Vores Brugs`s facebook og hjemmeside start juli – september – december, hvor relevant information vil blive delt, herunder status på projekter og ikke mindst økonomi. 
  • Det er fortsat muligt at købe lånebeviser, ved interesse kontakt Flemmingengtoft@gmail.com 

 

Det er vigtigt at understrege, at vores tiltag ikke kan stå alene. Omsætningen skal stige markant, ellers er der ingen Brugs på Røsnæs. HVAD KAN DU GØRE? 

 

  • Sig til personalet i Brugsen, hvis der er noget du ofte eller altid bruger, som ikke kan fås i Brugsen.

Vi arbejder løbende med at forbedre sortimentet, men vi kan ikke gætte hvad du mangler til daglig. 

  • Brug din opsparede Coop bonus i Brugsen (de points, du får når du bruger App’en)! Lige nu har medlemmerne af Røsnæs Brugsforening bonus for over 65.000 kr stående.

Det er gratis for dig at handle for din opsparede bonus, men det gælder som reel omsætning for Brugsen her og nu.

Lad være med at vente til jul! Det er nu, det gør en forskel. 

  • Følg os på facebook, her er både gode tilbud og nyheder. 
  • ’Like’ os på Facebook. Når du ser et opslag, så kan du hjælpe os med et ’like’. Jo flere ’likes’ vi får, jo flere når vi ud til. Sådan arbejder facebooks algoritme, det tæller ikke at opslaget bare bliver set. 
  • Check lige vores priser! Vi er top konkurrencedygtige på rigtig mange dagligvarer, især dem du bruger allermest! 
  • Brug Coop app’en, du får både kr, personlige tilbud og ekstra rabat på mange varer. Med Coop app’en kan du også bruge Scan & Betal og springe køen over. 
  • Få en Coop fordelskonto, her er endnu flere fordele at hente; op til 15% i bonus på Thise, Änglamark, Minirisk, Irma og mange andre varegrupper. 
  • Spred budskabet til dem, der ikke bruger Brugsen; Vi har både gode priser og lokale varer, der ikke fås andre steder. 

 

Frivilligheden blomstrer i Vores Brugs. Ninna har indtil videre allieret sig med 5 lokale, der frivilligt sidder ved kassen og der kommer flere til.

Ninna er yderst tilfreds med deres indsats. Der er også andre frivillige der udbringer varer, gør rent, holder udeområdet. Vi er yderst tilfredse med den frivillige opbakning – tak. 

 

På fredag vil 2 medlemmer fra bestyrelsen i tidsrummet 14:00-15:30 være i Brugsen, hvor vi oplyser om de fordele/ændringer der er tilknyttet coop`appen.

Der vil også blive serveret kold rose. 

 

M.v.h. Bestyrelsen. 

Vi ses i Vores Brugs på Røsnæs 

Vores personale

Brugsens personale består af tre ansatte som kernepersonale. Så er der ung-arbejderne, hvor der er omkring fem over 18 år, som kan være lukkeansvarlige og omkring fem under 18 år. De fleste ungarbejdere bor på Røsnæs.


Kernepersonalet består af:

Nina, som er vores nye brugs-uddeler. Nina bor på Røsnæs, og har tidligere arbejdet i forskellige supermarkeder både i København og Kalundborg.


Stefani, som har arbejdet i Røsnæs Brugs i 6 år. Hun er uddannet butiks-assistent fra vores butik. Hun bor i Gammel Rørby.


Lone, som startede i Røsnæs Brugs i januar 2022 sammen med tidligere uddeler, Peter. Lone har arbejdet mange år i dagligvarebutik. Lone bor i Asnæs (oppe i Odsherred og ikke den Asnæs syd for Røsnæs).


15-11-2022

Brugs-Nyt


Vi har været bagud med kommunikation, men her i efteråret har vi fået lavet to gange nyheder. Vi kalder dem Brugs-Nyt. De udkommer flere steder: her på websited, i Røsnæs-gruppen på Facebook og hænges op i butikken.

Brugs-Nyt oktober

Brugs-Nyt november



Udbringning 

Man kan få bragt varer ud. Det koster ikke noget, hvis man køber for mindst 300 kr. Det er en frivillig, som kører varerne ud.


Du kan bestille ved at skrive en email til 04375@coop.dk Husk at skrive præcis størrelse og om det skal være øko eller ikke. Når Brugsen har svaret tilbage på din email, ved du at din bestilling er modtaget. Du skal regne med en ekspeditionstid på 3-4 dage. Du kan også ringe og bestille. Brugsens telefonnummer er 59 50 90 61.


30-10-2022

Kundeundersøgelse i oktober


Der var både ris og ros i spørgeskema-undersøgelsen. Folk syns butikken er blevet pænere og at personalet er venligt og hjælpsomt. Et kritikpunkt var, når der har manglet en vare, man kom efter. Ja, det har der været problemer med. Det skyldes, at Coop har skiftet varebestillingssystem. Det sidste trin i udrulningen er gennemført nu, men indkøringen er ikke helt på plads. Så der kan fortsat være nogle uregelmæssigheder. Men det kører allerede bedre nu end tidligere.


18-10-2021

Nyhedsbrev oktober


Nu har vi været i gang i 7 uger. Al begyndelse er svær og der er meget at tage fat på, men vi er kommet godt fra start. Læs nærmere i bestyrelsesformandens nyhedsbrev. Det er sendt ud på email til alle lånebevis-købere og Coop medlemmer med tilhørsforhold i Røsnæs Dagli’ Brugs.


Se Nyhedsbrev

11-10-2021


Samvirke artikel om Vores Brugs

Coop medlemsblad Samvirke havde i oktober-udgaven en artikel om vores nystartede brugsforening her på Røsnæs. Se side 53.

Samvirke oktober 2021


01-09-21

Frivilligmøde 16. september kl 19


Hvordan kan vi sammen arbejde for at gøre Vores Brugs levedygtig ? Kan du feje, sætte varer på plads eller noget helt tredje, så kan du bidrage. Vi har brug for et viceværthold, et aktivitetudvalg og et senior-udvalg.

Læs mere om hvordan du kan bidrage under Frivillig


30-08-2021

Åbningsdagen


Nøglerne til butikken blev overdraget ved morgenstunden og om eftermiddagen var der reception. Formand Kirsten Herløv holdt tale. Symbolsk blev en snor klippet over, fordi nu er båndet til Kalundborg Brugsforening ophørt.


De første forandringer kan ses i butikken. Frivillige har malet vingfanget og hentet lokale grøntsager fra Dragsholm Slot og pærer fra Høgn til at stå i indgangen. Hvis du også vil hjælpe med at gøre Vores Brugs til en god butik, så mød op på Frivilligemødet 16. september.


Omtale hos TV Kalundborg >>

Omtale hos Sjællandske Nyheder >>



Brugsen
er reddet!


Den nye Røsnæs Brugsforening overtager butikken  i Ulstrup 30. august, hvor nøglerne overrækkes til bestyrelsesformand Kirsten Herløv kl. 08:00. Overtagelsen fejres med 


Bobler og kransekage

kl. 15-17:00


Vel mødt i Vores Brugs!



05-08-2021

 

575 lånebeviser  tegnet

 

På 3 uger er der tegnet lånebeviser for Kr. 575.000. Målet var 500.000,- for at kunne få kassekredit hos banken til at starte op på. Men jo flere penge vi rejser selv, jo færre skal vi låne. Så tegn gerne flere lånebeviser. Send en mail til rbrugs2021@gmail.com eller støt her >>


Se også 1-sides infomateriale

27-08-2021

Så overtager vi!

Vi overtager Brugsen på mandag 30. august. Alle er velkomne til reception kl 15-17 

Nu gælder det om at få en god drift i butikken. Vi glæder os til at gå igang, men det kommer til at tage tid. Så hav tålmodighed - og hjælp gerne til.

Her er holdet, som står for den daglige drift af Vores Brugs (dog mangler Sofie).


Brugsen er reddet
Se omtale hos TV Kalundborg >>

Se omtale hos TV2 Øst >>

10-08-2021

 

Tusind tak til alle for interessen for at bevare en dagligvareforretning på Røsnæs!

 

Det har været overvældende, og der er heldigvis rigtig mange der har tegnet lånebeviser. Vi er nået vores minimum 500.000 kr. for at kunne overtage og starte Vores Brugs på Røsnæs op. Derfor kan vi nu begynde at sende kvitteringer ud på, at I har støttet med Lånekapital til start for den nye brugs.

Vi tegner stadigvæk lånebeviser. 

 

Samtidig med at tegne lånebeviser, har bestyrelsen arbejdet hårdt i kulissen for at få alting på plads omkring overtagelse af Vores Brugs 

30-08-2021 kl.8.00. og vi er ved at være parate. 

 

Vi har desværre ikke ansat en uddeler endnu, så Stephanie som I kender i Brugsen, vil være daglig leder i en periode, hjælp hende og bak godt op.

 

Den 30-08-2021 hvor vi overtager, vil der ikke kunne ses den store omvæltning i butikken, det er det der skal til at arbejdes med, og det glæder bestyrelsen sig til at kunne koncentrere sig om.

 

Vi ses i Vores Brugs på Røsnæs

På bestyrelsens vegne

Kirsten Herløv

15-07-2021 

Borgermøde

 

Der var mødt 121 borgere op til orienterings-mødet i forsamlingshuset i Ulstrup. Der var stor opbakning og folk stod i kø efter mødet for at tegne lånebeviser.


Mødet blev omtalt på TV2 ØST >>


04-05-2021

Stiftende generalforsamling

Der var 55 deltagere med online til den stiftende generalforsamling. På grund af coronarestriktionerne foregik mødet over Zoom. Den nyvalgte bestyrelsen blev: Kirsten Herløv, Karina Simonsen, Lise Barfod, Flemming Larsen og Andreas Bundgaard.

Til formand valgtes Kirsten Herløv og Karina Simonsen blev næstformand.


Dagsorden:
1. Velkomst
2. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
3. Orientering og beslutning om stiftelse af Røsnæs Brugsforening
a. Baggrund og visioner
b. Status
c. Budgetramme
d. Vedtægter
e. Stiftelsesdokument
4. Valg af:
a. 5 bestyrelsesmedlemmer
b. 1 suppleant
c. Revisor
5. Eventuelt

12-04-2021

Kalundborg Brugsforening trækker sig

 

Nu er det blevet offentliggjort, at Refsnæs Brugs i fremtiden skal drives på en anden måde, fordi Kalundborg Brugsforening ikke vil drive den videre. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at se på hvordan vi kan løfte opgaven.


Ud fra denne arbejdsgruppe er nedsat en styregruppe bestående af Troels Kristoffersen, Carl Trock, Karin Anholm, Karina Simonsen og Kirsten Herløv.


I styregruppen arbejder vi lige nu på at kunne afholde stiftende generalforsamling for en ny Brugsforening, som skal stå for driften af vores nye Røsnæs Brugs.


Vi er i tæt dialog med Coop om hvordan vi kan få projektet ført ud i livet.

17-02-1871

Brugsen startede for 150 år siden


Der har været Brugsbutik i samme bygning i Ulstrup i over 150 år. I starten fyldte butikken kun halvdelen af bygningen, mens der var personalebolig i resten.