Frivilligt arbejde


Du kan støtte Vores Brugs ved at hjælpe til med det praktiske i butikken. På den måde kan vi bevare en dagligvarehandel i vores lille lokalsamfund.


Hvis du vil give et nap med, så skriv til 04375@coop.dk

eller henvend dig i butikken og kom på frivilligelisten


Både en lille og stor indsats er velkommen - din indsats gør en forskel.

Vi har startet flere udvalg op, som du kan komme med i:


Arrangements-udvalg

Når der skal arrangeres fastelavn, halloween og jul med mere. Vi havde tegnekonkurrence til Halloween og der sku ha været juletræsfest i december, men det blev aflyst på grund af Corona.


Kom gerne med flere ideer. 


Smag på Brugsen

Udvalget stiller op med smagsprøver af sæsonvarer eller nye varer i butikken

Vi stræber efter at gøre det hver den første fredag i måneden kl 15-17.


Hvis du har dybdekendskab til noget, som Brugsen sælger og gerne vil fortælle om det en dag, så kontakt 04375@coop.dk . Så kan det både være en Smag-på-Brugsen eftermiddag eller en kundeaften.


Pensionist kaffeklub

Pensionister kan mødes til kaffe i Brugsen og ordne småting som at trække varer frem, vande blomster og anden kærlig omsorg for hinanden og butikken.


Vicevært-udvalg

Når der skal skiftes en pære, feje udendørs, slås græs og saltes om vinteren.


Rengørings-udvalg

Hjælp med at svinge kost & spand, så vi får en nydelig butik.


Renoverings-udvalg

Små og store renoverings-opgaver. Er du ferm til når noget skal repareres eller males, vil vi være glade for din hjælp.


Hvis du vil give et nap med, så skriv til 04375@coop.dk